Kanon foran Sønderborg Slot

Sønderborg Slot

Foto: Comwell Hotels

Det store røde slot ligger dramatisk ved indsejlingen til det smalle stræde Alssund. Slottet blev grundlagt helt tilbage i 1200-tallet og har en lang og dramatisk historie.

Slottet udmærker sig for besøgende ved at have to store attraktioner – slottet i sig selv samt museumsdelen med de mange udstillinger.

Hvad slottet angår, kan du blandt andet nyde slotskirken, kapellet og flere flotte sale, hvor ikke mindst Riddersalen er ganske imponerende.

På museumsfronten råder slottet over flere permanente udstillinger, hvor du kan blive klogere på Sønderjyllands historie helt tilbage fra oldtiden.

Officielle uniformer fra 100 års udstillingen på Sønderborg Slot

Foto:Museum Sønderjylland

Den seneste store permanente udstilling åbnede sidste år og handler om Sønderjylland i de seneste 100 år – fra genforeningen med det øvrige Danmark i 1920 og frem til i dag. Det er museets hidtil mest ambitiøse udstilling, og den fylder hele fem rum, hvor du bliver ført gennem dramatisk grænselandshistorie. Undervejs kan du høre om Sønderjyllands rolle under Anden Verdenskrig, den dansk-tyske grænse, smugling og meget mere.

Der er også fokus på nogle af ting, der er specielle for Sønderjylland i forhold til resten af Danmark – som for eksempel ringridning, det sønderjyske kaffebord samt den lokale dialekt.

Udstillingen om Sønderjylland i de sidste 100 år er både en klassisk udstilling med diverse genstande fra perioden, men rummer også moderne indslag som film og interaktive elementer.
 

100 års udstilling på Sønderborg Slot - Nimbus motorcykel med maskingevær

Foto:Museum Sønderjylland

Hvor museumsafsnittet på Sønderborg Slot hidtil primært har gjort sig i faste udstillinger, kommer der i år en ny dimension til. På museet har man ryddet den øverste etage i vestfløjen, som fremover vil huse skiftende særudstillinger.

Den første åbner i 2021 og handler om kong Christian II, der tilbage i 1500-tallet blev holdt fanget på slottet gennem adskillige år. Udstillingen viser forfatteres, maleres og komponisters fortolkning af kong Christian II.

Vidste du at...

Sønderborg Slot er en del af Sønderborgs Top-attraktioner? Med en Kombi-billet i hånden får du adgang til at besøge Universe Science Park, Historiecenter Dybbøl Banke, Sønderborg Slot, Dybbøl Mølle og Cathrinesminde Teglværk en gang i løbet af sæsonen. Billetten koster kr. 449,- for voksne og kr. 289,- for børn mellem 5 og 15 år. Billetten er gyldig fra den dag du køber den og indtil den 20. oktober 2024, så du har god tid til at besøge alle fem attraktioner. Billetten købes online på booksonderjylland.dk

Meget mere Sønderjylland...

Familie ved en kanon på Historiecenter Dybbøl Banke
Top 10: Historiske oplevelser i Sønderjylland
Collage - Genforeningen 1920 - 2020
Genforeningen 1920 - 2020
Ringriderdyst i Sønderborg
Ringridning er en fest!
Ferieaktivitet med udklædte mennesker på historie center dybbøl banke
Historiecenter Dybbøl Banke
Sønderjyske soldater i skyttegraven under 1. Verdenskrig - måske Verdun
1. Verdenskrig i Sønderjylland