Sønderjysk Kagefestival
Man kan ikke sige Sønderjylland uden at sige kage eller tænke på sønderjysk kaffebord. Vi fejrer det sønderjyske kaffebord med en ny og ekstra sød festival når Sønderjysk Kagefestival i Tønder løber af stablen den 26. april 2025.
Har du en sød tand, så kan du være med til at spise dig igennem Tønder og smage på de lækre kager, småkager og boller, kendt fra det traditionelle sønderjyske kaffebord når det hele løber af stablen, lørdag den 26. april 2025.
Under festivalen vil du finde et væld af aktiviteter: du kan lære meget mere om historien bag det sønderjyske kaffebord, se med når dommerpanelet skal afgøre Danmarksmesterskabet i Lagkage, deltage i konkurrencer, nyde lidt god musik og smag selvfølgelig på en masse lækre kager fra dygtige bagere og konditorer fra hele Sønderjylland. Programmet for 2025 festivalen er ikke på plads endnu, men så snart vi kender flere detaljer, deler vi dem her på siden.
Køb klippekort til kagefestivalen på booksonderjylland.dk, så du kan være med til at spise dig gennem 21 forskellige kager og småkager.
Foto:Ulrik Pedersen