Kampen mod vandet

Landskabet ser trygt og roligt ud, når man skuer ud over det flade langstrakte område med kanaler, marker og hundredvis af græssende får, og hvor Vadehavet i det fjerne kan skimtes.

Men forholdene har ikke altid været så fredelige, som de ser ud i dag. Her i Sønderjyllands vestlige hjørne har kampen mod vandet altid været et barsk og også nogle gange dødbringende vilkår.

Det skyldes ikke mindst, at landskabet på disse kanter er meget fladt. Så når en storm kommer bragende ind fra vest, fører den store vandmasser med sig. I gamle dage medførte stormfloder ofte store oversvømmelser, og mange menneske- og ikke mindst dyreliv er gået tabt på den konto.

For at beskytte sig mod vandmasserne begyndte de lokale allerede i 1500-tallet at bygge diger. Flere er blevet opført siden, og det seneste er Det Fremskudte Dige, der stod færdig i 1981. Det beskytter primært Tøndermasken mod oversvømmelser. Netop Tøndermarsken var i 1976 tæt på at blive oversvømmet af to kraftige stormfloder, hvilket var årsag til beslutningen op at opføre Det Fremskudte Dige.

Afvanding

Pumpestationer er et andet vigtigt redskab til at undgå oversvømmelser. De hjælper med at pumpe regnvand fra lavtliggende områder i marsken væk og ud i de mange vandløb, der gennemskærer området på kryds og tværs. Derved afvandes markerne.

Der findes fire pumpestationer i Tøndermarsken, hvoraf Lægan Pumpestation er den største. Pumpestationen er åben for offentligheden og kan besøges året rundt.

Den tredje nøgle til at neutralisere havets kræfter er sluser. De er effektive til at regulere vandstanden, og den vigtigste af slagsen er Vidåslusen. Den udgør en del af Det Fremskudte Dige og ligger det sted, hvor Vidåen løber ud i Vadehavet.

Via sluseporte, der kan åbnes og lukkes, kan vand fra Vidåen ledes ud i Vadehavet og derved afvande marsken. Når vandstanden er højere i Vadehavet end i Vidåen, kan man omvendt lukke sluseportene, så der ikke løber havvand ind i åen.

Sluseportene åbnes og lukkes i dag automatisk, og det sker blandt andet to gange i døgnet, når Vadehavet skifter mellem høj- og lavvande.  Man får et fint indblik i kystsikringen ved at tage en gåtur på Det Fremskudte Dige ved Vidåslusen.

Tryghed

På grund af diger, sluser og pumpestationer kan beboerne i området i dag nøjes med forhøjet vandstand ved storme fra vest, og de behøver ikke bekymre sig om oversvømmelser.

Dermed ikke være sagt, at det forbliver sådan til evig tid. FN’s klimapanel forudser en stigning i vandstanden i havene fremover, og det vil selvfølgelig gøre digerne mere udsatte. Samtidig er antallet af stormfloder steget kraftigt i de seneste årtier, så digerne skal også bevise deres værd hyppigere end tidligere.

Der bliver dog holdt godt øje med digernes tilstand samt overvejet, om digerne på et tidspunkt i fremtiden skal forhøjes. Derfor kan alle trygt bo og bevæge sig i marskområderne.

Å-diger

De lavere ådiger løber langs åerne og er opført i forbindelse med afvandingen af Tøndermarsken i perioden 1927 - 1930. Uden ådigerne ville afvandingen ikke fungere. Digerne sørger for, at vandet bliver i åen, når det pumpes op fra kanalerne i marskens lavtliggende områder og op i åerne.

Uden ådigerne og pumpestationerne ville Tøndermarsken blive oversvømmet – ikke af havvandet, der presser på fra vest – men af regnvandet, der falder i området fra slusen i vest og helt over til motorvejen i midten af Sønderjylland. Det er et opland på 1341 km2. hvorfra alt regnvandet skal ud gennem Vidåslusen. Ved maksimal belastning er det over 200.000 l/s, hvilket svarer til 500 badekar med vand, der løber gennem slusen hvert sekund. Hvis sluseportene er lukkede pga. trykket fra Vadehavet kan vandet fra åerne, det såkaldte bagvand, ikke komme væk. Åerne vil derfor hurtigt løbe over deres bredder og oversvømme Tøndermarsken, hvis der ikke var ådiger.

Klimasikring

På trods af ådiger, udgør bagvandet stadig en risiko for oversvømmelse. Ved store mængder regn i en længere periode kombineret med stærk vind fra vest hober bagvandet sig hurtigt op. Derfor arbejdes der flere steder med klimasikring i Tøndermarsken. Bl.a. ved at lave områder, hvor vandet kan opmagasineres indtil sluseportene igen åbner sig. Et sådan opmagasineringssted kan bl.a. ses i Margrethekog Syd, lige syd for Vidåslusen.