Ketting Nor - Fiskeri i brakvand
Ad bagvejen mellem Sebbelev og Egen, finder du dette naturskønne brakvandsområde, med en flot bestand af aborrer. Forbindelsen til havet via slusen og udløbet gør, at man også til tider støder på flotte ørreder.
Området er et naturreservat og al færden bør derfor foregå på dyrenes præmisser.
Den bagerste del af noret er udlagt til fuglereservat med et udkigstårn.
Fiskeri i Ketting Nor:
Alle over 12 år, skal have et fiskekort til Ketting Nor, medmindre du er medlem af den lokale Sportsfiskerforeningen Als eller Sportsfiskerforeningen Nordborg.
Salgssteder: Fishing Center Notmark, MacNab Sønderborg og Sønderborg Turistbureau.
Ketting Nor har forbindelse til havet og derfor skal regler for statens fisketegn overholdes - www.fisketegn.dk
Fiskeri på ydersiden af slusen og i udløbet mod fjorden, Augustenborg Fjord, er ikke tilladt. Læs mere om regler og fiskekort på hjemmesiden.