Universe Science Park - Beat the storm

Universe Science Park

Foto: Universe Science Park

Man kan kun blive i godt humør, når man bevæger sig gennem Universe, som ligger lige uden for byen Nordborg på Als. Her finder du en verden fuld af spænding for hele familien, og det er tydeligt, at Sønderjyllands største oplevelsespark har noget fabelagtigt at byde på.

Universe Science Park - Blå Lyn
Foto: Universe Science Park
Universe Science Park - Paradrop
Foto: Universe Science Park

Slip dit indre legebarn løs, få vind i håret og sug i maven, når du besøger parken. Har du nogensinde prøvet at styre et lyn, udfordre en orkan eller svæve i luften med VR-briller og føle dig som en paragliderpilot? Hvis ikke, er Universe stedet, hvor din næste eventyrlystne dag begynder – perfekt for dig og din familie!

Universe Science Park - Skytrail
Foto: Universe Science Park
Universe Science Park - Ball Factory
Foto: Universe Science Park

Universe ønsker at begejstrer både store og små for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri. Derfor kan I også køre segway, få et boldbad, gå gennem en gletsjer, bygge raketter, designe jeres egen VR-rutsjebane eller tage turen op i højden – hele 15 meter!

I 2025 byder Universe på hele tre nye, sjove attraktioner, der vender alting på hovedet og udfordrer både hjerne og krop. Samtidig giver de endnu flere ‘wow’-minder, som du kan tage med hjem, når dagen er slut. Skulle energien slippe op inden dagen er omme, er der både forskellige shows, hyggelige restauranter og afkroge og prisbelønnede haver, hvor man kan tage en velfortjent pause.

Vidste du at...

Universe Science Park er en del af Sønderborgs Top-attraktioner? Med en Kombi-billet i hånden får du adgang til at besøge Universe Science Park, Historiecenter Dybbøl Banke, Sønderborg Slot, Dybbøl Mølle og Cathrinesminde Teglværk en gang i løbet af sæsonen. 

Billetten er gyldig fra den dag du køber den og indtil den 19. oktober 2025, så du har god tid til at besøge alle fem attraktioner. Billetten købes online på booksonderjylland.dk

Køb billetter

Dagsbillet til Universe Science Park
Universe Science Park
Kombi-billet til Sønderborgs Top-Attraktioner inkl. Universe Science Park
Familie med dreng og pige leger med sæbebobler i Bubble Lab i Universe Science Park

Virtual Reality

I virtual reality området er der sjove oplevelser for hele familien. Prøv for eksempel verdens første ParadropVR.

Oplev en fantastisk flyvetur med paraglideren hen over det kuperede landskab, hvor I med hjælp fra træk i snorene kan styre paraglideren op og ned, alt efter behov. På den måde opnår I en meget realistisk oplevelse af at svæve igennem luften.

I VR Coasteren får du selv muligheden for at konstruere lige præcis den VR rutsjebanetur du vil. Det er nemlig dig og din finger, der tegner banen. Du bestemmer helt selv hvor lang og vild den skal være. Hele turen kan opleves sammen med resten af dine familie, da der er plads til 4 personer i alt.

Familie dyster i VR raceroom i Universe Science Park
Foto: Universe Science Park
VR bumper coaster i Universe Science Park
Foto: Universe Science Park

Øvrige aktiviteter

Du kan også teste dine evner inden for en række områder såsom hukommelse og motorik. Hvad sidstnævnte angår, er ikke mindst segway-banen populær.

Du kan lære meget om det tekniske univers i Universe. Her leges naturvidenskab ind gennem sjove eksperimenter, ligesom du også har muligheden for selv at bygge ting.

Selv om der er fuld fart over de fleste af parkens aktiviteter, er der også mere rolige afdelinger, og Universe er et herligt sted for såvel børn som voksne til en dagsudflugt.

Green Attraction logo
Horesta

Green Attraction

Universe Science Park er den første attraktion i Sønderjylland, der er certificeret med det nye miljømærke Green Attraction. Mærket er rettet mod attraktioner med fokus på bæredygtighed og gør det nemmere for gæsterne at vælge bæredygtige attraktioner. Universe har øget fokus på at reducere deres negative fodaftryk og har implementeret bæredygtige løsninger i parken, som affaldssortering og brug af genbrugsbægre. Parken overholder kriterier inden for vand, energi og fødevarer og har ansat en Green Attraction koordinator til at arbejde med den bæredygtige udvikling og udføre de grønne tiltag.