Luftfoto af Benniksgaard Hotel med golfbane og Gendarmstien i baggrunden

Benniksgaard Hotel

Foto: Claus Haagensen

Benniksgaard Hotel ligger i Rinkenæs, med en enestående udsigt over Flensborg Fjord og direkte adgang til Gendarmstien. Kort afstand til Graasten Slot og den Kongelige køkkenhave og kun 10 minutters kørsel til den dansk tyske grænse.

Vi tilbyder ægte sønderjysk stemning og naturskønne omgivelser i historiske rammer. Benniksgaard kan dateres helt tilbage til 1393 hvor gården blev drevet som landbrug.
Med hotellets 69 værelser er der rig mulighed for at få lige det du ønsker.
Hvis du trænger til lidt luksus, kan vi tilbyde vores suite med udendørs vildmarksbad med udsigt ud over Flensborg Fjord eller en af vores spritnye luksussuiter på vores Anneks. Alle værelser udstyret med en dejlig 180 cm seng, skrivebord, faldskærms TV og fri WI-FI.
Du får fri adgang til fitness og du kan lade din bil på standere fra Eon (lynlader) og Clever.

Er du til aktiv ferie, har du måske mod på at prøve en runde golf? På Benniksgaard ligger golfbanen i forhaven. Du kan også nyde en dejlig frokost og udsigten fra vores terrasse.

I den hyggelige Restaurant Pejsestuen kan du blive forkælet med en lækker 3-retters aftenmenu eller du kan frit vælge fra A la carte kortet.

Læs mere om Benniksgaard Hotel på hjemmesiden.

Hotel 6400 set udefra med terrasse
Foto: Hotel 6400
Værelse på Hotel 6400
Foto: Hotel 6400

Hotel 6400

Hotel 6400 er et trestjernet nøglefrit hotel i udkanten af Sønderborg tæt ved skov og strand; men kun cirka 1,5 km fra det pulserende liv i Sønderborgs centrum. 

Hotel 6400 har 48 moderne dobbeltværelser fordelt på tre forskellige kategorier. 

Alle værelser har eget toilet & bad, wifi og tv. Comfort- og Comfort Plus værelserne er lækre moderne værelser og Comfort Plus har udgang til vestvendt terrasse.

Læs mere om Hotel 6400 på hjemmesiden.


Danhostel Sønderborg City

Beliggende i dejlige grønne omgivelser med fantastiske oplevelser indenfor kort afstand. Kort afstand til både gågaden og Sønderborg slot.
Et moderne hostel med nyrenoverede standardværelser og 10 nye luksus Hostel Suiter. Danhostel Sønderborg City er også velegnet til større grupper.

På vandrerhjemmets udendørsarealer kan du grille, spille fodbold - og skulle det begynde at regne, så kast dig i stedet over indendørs bordtennis, air-hockey og bordfodbold.

På Danhostel Sønderborg City føler du dig hurtigt hjemme!

Læs mere om Danhostel Sønderborg City på hjemmesiden.