Udsigt over vandet fra Gaasevig Camping

Gåsevig og Aabenraa City Camping

Foto: Gaasevig Camping

Vi tilbyder her mulighed for overnatning centralt i Sønderjylland med egen vogn, telt eller autocamper. Du kan også leje hytter, telte eller hotelværelser. Alt dette krydres med mulighed for aktiviteter i vores eget center (Sportscentrum) med bl.a. bowling, legeland, lasergame, squash.

Læs mere og book online

Gåsevig Strand Camping
Udsigt over vandet fra Gaasevig Camping
Aabenraa City Camping
Campingvogne på Aabenraa City Camping
Fjordlyst Hotel
Seng
Sportscentrum
Minigolf i Sportscentrum, Aabenraa

Strand Camping

Gåsevig Strand Camping ligger midt mellem byerne Aabenraa og Haderslev helt ud til Lillebælt med egen badestrand og badebro.
Her finder du en skøn og rolig plads med udsigt ud over vandet og med mulighed for, at de yngste kan boltre sig på vores dejlige legeplads. 
Her er stranden i centrum og derfor har vi sørget for at der er liggestole og parasoller til fri afbenyttelse og så rydder vi stranden med jævne mellemrum så den ser ren og pæn ud. Er der smukt vejr breder en sydlandsk stemning sig over stranden, men i rolige omgivelser.

Læs mere om Gåsevig Strand Camping

Fortelte og bil med vandet i baggrunden på Gaasevig Camping
Foto: Gåsevig Camping
Luftfoto over Gåsevig Camping
Foto: Gåsevig Camping

By Camping

Aabenraa City Camping er en lille hyggelig og rolig campingplads i den sydlige del af Aabenraa. Her er der 300 meter til stranden, 100 meter til skoven og 1,5 kilometer til byens centrum. Vi ligger højt så nogle pladser har udsigt ud over byen og vandet.

Aabenraa by har et aktivt handelsstræde hvor handel i de gamle bydele giver en spændende oplevelse og historie.

Aabenraa City Camping er en plads som er indrettet i områder med terrasser og med store og gamle bøge- og egetræer, som alt sammen er med til at give en hyggelig stemning i de forskellige områder.

Har du lyst til at opleve en by eller Sønderjyllands attraktioner så ligger Aabenraa meget centralt i Sønderjylland tæt på den sønderjyske motorvej hvor kørsel til og især ud i området er attraktivt. Den dansk/tyske grænse ligger også kun 20 minutter væk og her kan man opleve Flensborg og naturligvis grænsehandlen.

Læs mere om Aabenraa City Camping

Campingvogne på Aabenraa City Camping
Foto: Aabenraa City Camping
Luftfoto af Aabenraa City Camping, byen og fjorden
Foto: Aabenraa City Camping

Hotel

Hotel Fjordlyst ligger i samme område som Aabenraa City Camping. Vores hotel har tidligere været et vandrerhjem, men vi har opgraderet værelserne til hotelstandard og i dag er det et 2-stjernet morgenmads hotel i Horesta regi.

Da vi har beholdt fælleskøkkenet fra det var vandrehjem er der mulighed for at lave sin egen mad eller kaffe/the som jo ikke er muligt på så mange andre hoteller. Der er selvfølgelig også mulighed for at benytte byens mange fine spisesteder, spørg i receptionen vi anbefaler gerne spisesteder i byen.

Vores værelser er gennem de seneste år løbende blevet vedligeholdt og inventar udskiftet så de fremstår lyse og dejlige.

Læs mere om Hotel Fjordlyst
 

Sportscentrum

Overnatning og ophold på et af vores mange steder kan kombineres med aktiviteter i vores eget center. Overnatter du hos os får du gratis minigolf og legeland med i opholdet. Derudover finder du også i centret Bowling, Lasergame, Squash, Spillehal m.m.

Vi tilbyder f.eks. en 3 kamp i minigolf, bowling og lasergame så familien eller vennerne kan få dystet om hvem der er bedst. Vi skaber rammerne om flere timers aktiv hygge.

Læs mere om Sportscentrum

Meget mere Sønderjylland...

Familie ved en kanon på Historiecenter Dybbøl Banke
Top 10: Historiske oplevelser i Sønderjylland
Sort Sol med orange himmel bagved
Top 10: Sønderjyske naturoplevelser
Familie på stranden med bål og cykler
Familieferie i Sønderjylland
Sønderjysk Kaffebord på Havnbjerg Mølle
En Bid af Sønderjylland