Drejby Strand Camping
Drejby Strand Camping ligger helt nede på sydspidsen af Als – lige der hvor en lille dæmning går ud til halvøen Kegnæs. Drejby Strand Camping helt ned til vandet med en 500 m lang sandstrand. Sandstranden vender ud mod Østersøen og er relativ lavvandet og dermed ganske børnevenlig.
Farvandet mellem Als og Kegnæs er tæt på dæmningen ganske roligt og dermed perfekt til outdoor aktiviteter. De lokale kalder det for Lillehavet, og her kan du blandt andet lære at surfe på et sted, hvor du hele tiden kan bunde. Surfskolen er tilknyttet campingpladsen. Af andre kystnære aktiviteter er badning, gåture langs kysten samt fiskeri. Det er muligt at sejle ud i det omkringliggende hav, der giver dig mulighed for at fange blandt andet torsk, fladfisk og havørred.
Selve campingpladsen tilbyder i højsæsonen også en række aktiviteter til både store og små. Her er blandt andet et udendørs badeland med opvarmet pool og stor vandrutchebane samt børnebassin og rutchebane til de helt små. På aktivitetsprogrammet står også aerobics og vandgymnastik.
Der er to legeområder – en legeplads til de små og et større anlægning med bold- og multibane samt hoppepude til de store.
Og skulle vejret svigte en dag og vise sig fra sin regnfuld side, er der også et indendørs legeland til de mindste.
Drejby Strand Camping, der har fire stjerner, har lækre og moderne servicefaciliteter til både børn og voksne. Hunde er meget velkomne – der er separat hundebad også.