Disc Golf i Sønderjylland
Har du nogensinde leget med frisbee? Tag frisbee legen til et helt nyt niveau med et spil Disc Golf. I Sønderjylland finder du Disc Golf baner flere steder, særligt på østkysten.
Regler for disc golf
- Disc golf spilles som almindelig golf.
- Golfdiscen erstatter kølle og bold.
- Hullet erstattes af en disc golf kurv.
- Sørg altid for at have frit udsyn inden du kaster. Kast derfor aldrig, når der er mennesker eller dyr inden for rækkevidde.
- Man spiller i grupper på maksimum 4 personer.
- Alle spillere kaster fra teestedet (start) mod disc golf kurven (hullet).
- Derefter kaster man videre fra, hvor golfdiscen er landet indtil, golfdiscen er i hul.
- Golfdiscen tælles som værende i hul, når den ligger i kurven eller hænger i kæderne. Golfdiscen er ikke i hul, hvis den ligger oven på kurven eller under kurven eller, hvis den blot har rørt kurven.
- Antallet af kast skrives ned for hvert hul og lægges sammen. Vinderen er den spiller, der har brugt færrest kast på samtlige huller.
- Det er altid den spiller, der ligger længst fra kurven, der kaster først.
Disc Golf baner i Sønderjylland
CamperParken Haderslev & Park2Night
Autocamperplads tæt på Haderslev og Vesterskoven, med tilhørende golfpark hvor du kan prøve kræfter med 4 forskellige typer af golf.
Vojens DiscGolfPark
Kom og spil en hyggelig omgang Disc Golf på en af Danmarks bedste Disc Golf baner!
Gram Slot Disc Golf Bane
Dyst mod venner og familie i Disc Golf i smukke omgivelser ved Gram Slot.
Bolderslev Disc Golfbane
Bolderslev disc golfbane er den næstmest brugte bane i Sønderjylland (kun overgået af Vojens banen). Banen har 9 kurve med hver 2 tee steder - hvid for øvede - rød for begyndere.
Als Aktivitetspark
Hos os får du frisk luft, mens du banker familie og venner i Discgolf, Fodboldgolf eller Krolf. I kan også øve Jer i teamwork i vores Mega-Bordfodbold!