Tiny Seaside - Loddenhøj
Træk dig tilbage til den fantastiske strand ved Loddenhøj og oplev et hyggeligt ophold i et af de luksuriøse tiny houses.
Overnat i ét af de fuldt udstyrede luksus tiny houses, i egen autocamper, campingvogn eller telt, hvorfra du kan nyde de betagende solopgange og solnedgange på helt tæt hold.
Vælger du at overnatte i et tiny house, har du alle bekvemmeligheder man kan ønske sig.
Med sin unikke placering lige i vandkanten, vil et ophold på Tiny Seaside – Loddenhøj gøre din ferie til en ferieoplevelse ud over det sædvanlige!
Ved Tiny Seaside - Loddenhøj finder du tilmed én af Aabenraas bedste badestrande, der år efter år har fået kvalitetsstemplet Det Blå Flag, der er garant for en vandkvalitet i top. Stranden er meget børnevenlig og med adgang til bad og toilet.
Du finder ligeledes en kiosk, hvor du kan købe is, specialiteter og frisk morgenbrød i sommerhalvåret, såvel som den hyggelige jollehavn, der bidrager til den maritime stemning.
Vender du blikket ud mod havet, kan du følge barsøfærgen, der sejler til og fra den lille ø-perle Barsø.
Bestil din næste ferie på www.tinyseaside.dk.