©  Foto:

Strandidyl Bed & Breakfast i Kelstrup

350 meter fra Kelstrup Strand ligger Strandidyl bed & breakfast. Værelserne har eget bad og toilet med gulvvarme, internet og tv. Der er mulighed for morgenmad.

Strandidyl Bed & Breakfast - Ren afslapning ved Kelstrup Strand 

Med 9 hyggelige værelser, beliggende direkte ved kysten, tilbyder Strandidyl B&B en personlig atmosfære og det perfekte tilflugtssted for ro og afslapning.
Nyd den friske havluft, lange gåture på stranden og vores morgenmadsbuffet med friske råvarer og produkter fra området.
Ideelt til et afslappende ophold ved Østkysten i Sønderjylland.

Strandidyl Bed and Breakfast ligger kun 350 meter fra den dejlige Kelstrup Strand, sydøst for Haderslev. Overnatningsstedet fremstår flot og hyggeligt. Værelserne har en høj standard der sagtens kan matche de fleste hoteller i området. De er udstyret med eget bad og toilet med gulvvarme, og der er fladskærm og gratis trådløst internet. 

Aktiviteter i området
Hvorfor ikke kombinere din indkøbstur over grænsen med en overnatning på Strandidyl? Det tager kun 30 min. at køre til grænsen.

Kun 12 minutters kørsel væk finder du den gamle købstad Haderslev. Her kan du gå på opdagelse i byens rige historie, udforske de gamle, brostensbelagte gader, beundre Domkirken og smage på byens lokale delikatesser. Det tager ca. 15 minutter i bilen til den lille havneby Aarøsund, hvor du kan tage den korte færgetur til Aarø.