Kultur- og medborgerhuset Sønderborghus
Sønderborghus er Sønderborg Kommunes kultur- og medborgerhus og huset kan benyttes af alle interesserede.
Dit regionale spillested
Sønderborghus er områdets regionale rytmiske spillested.
På Sønderborghus kan du derfor opleve koncerter med både aktuelle og upcoming bands - fra det meget populære til det helt smalle undergrund indenfor alle rytmiske genrer, samt et rigt udbud af forskellige andre kulturaktiviteter. Med over 130 årlige arrangementer vil der være noget for enhver smag.
Desuden arrangerer Sønderborghus også større koncerter på byens øvrige scener.
Værkstederne
De kreative værksteder er et åbent for alle. Det er et værksted hvor man kan udfolde sig kreativt med råd og vejledning fra personalet. Til nogle af aktiviteterne kræver det at man først har deltaget i et kursus for at lære de grundlæggende teknikker.
Øvelokaler
Huset råder over to veludstyrede øvelokaler med forstærkere, trommesæt og sanganlæg.
Lokaler
Foreninger, aktivitetsgrupper og enkeltpersoner kan gratis låne husets lokaler til mødevirksomhed. Ved kommercielle arrangementer bliver der dog opkrævet betaling. Huset har mødelokaler, som kan rumme fra 10 til 300 personer.
Caféen
I caféen serveres der pandekager i mange variationer i et absolut fornuftigt prisniveau. De solide madpandekager ”Crêpe Sal´ees” med forskelligt fyld af kød eller fisk, sprøde grøntsager, ost, aioli mm med salat tilbehør og naturligvis dessertpandekagerne ”Crêpes Sucrées” med is, nutella, bær osv.
Til de store koncerter tilbyder vi en stor tag-selv buffet med kaffe og sødt, og så er det naturligvis også muligt at få te/kaffe i alle afskygninger og kage.
I Caféen vil Sønderborghus fortsat yde den gode service og være med til at skabe netop den stemning og imødekommenhed, der gør det til et rart sted at komme - igen og igen.
Husets åbningstider:
Mandag til torsdag 9.00-22.00
Fredag 9.00-15.00
Det kreative værksted:
Mandag og torsdag 13-18
Tirsdag og onsdag 10-22
Fredag 10-15 (ubemandet)