©  Foto:

Kolindsholm Autocamperplads

Landlig autocamperferie i naturskønt område ved charmerende bondehus. Gode faciliteter med mulighed for at gøre brug af deres helseafdeling. 

Idyllisk autocamperplads midt mellem Haderslev og UNESCO byen Christiansfeld

På Kolindsholm, Fjelstrupvej 71, 6100 Haderslev finder I et landsted med plads til 8 overnattende autocampere. Området er fyldt med natur og haven omkring det stråtækte, hvide bondehus er fyldt med blomster, træer og solmættede græspletter - perfekt til afslapning. Kolindsholm ligger i naturskønt område ca. 5 km. fra Haderslev By. Der er ca. 10 km. til nærmeste strand og ca. 1,5 km. til skoven.

Der er adgang til toilet, bad og opholdsrum.
Der er mulighed for at spille billard, bordfodbold og bordtennis i aktivitetsrummet, og har I lyst til bare at slappe af, er der også en sofagruppe, hvor I kan læne jer tilbage. Her er også spil og WiFi samt en udendørs grill med tilhørende havemøbler – så er sommerhyggen fuldendt. Ydermere er der en lille genbrugsbutik og om aftenen kan man evt. nyde solnedgangen fra markterrassen. 

På stedet er det også muligt at købe honning fra sønderjysk avler. I kan også finde brochurematerialer med forskellige spændende oplevelser i Haderslev og omegn. 

Helseafdeling: Under opholdet på Kolindsholm kan man bestille tid til en behandling med bl.a. healing. Yderligere er der også mulighed for at købe/få information om testbaserede kosttilskud af højeste kvalitet samt produkter med Aleo vera. 

Kolindsholm Camper er åben hele året.

Pris: DK 100,- / 15 €
Inkl. Vand og brug af toilet
El: DK 35 / € 5
Bad: DK 10 / 1,5 €
Tømning af kemisk toilet: kr. 15/ 2 €
 
Er det muligt, vil autocamperpladsen gerne have danske kroner, men man kan også betale med euro.