© Foto:
Kegnæs Kunst Atelier
Deborah Damgaard-Hansen maler lokale landskabsmotiver i en poetisk-naturalistisk stil, med pastelkridt eller oliefarver.
Hun maler altid udendørs på stedet for at fange dagens unikke lys og stemning, hvis nu det danske vejr ikke lige er til udendørs motiv-opdagelser, maler hun stillebens billeder i sit atelier.
Det bliver historier om gamle ting med sjæl, eventyrlige scener, eller skønheder fra haven.
Hun har glimt i øjet og lægger et humoristisk indslag i billederne hvis muligheden viser sig, både i landskabs- og stillebens-billederne!
Værkerne har været udstillet løbende i København og i adskillige anerkendte og censurerede udstillinger i Danmark i mange år.
Kegnæs Kunst Atelier er åbent onsdage, torsdage og fredage fra kl. 11-15 samt efter aftale på +45 23 23 10 31, og når flaget er ude i weekenderne.