©  Foto:

Karen Willesen's Showroom

Kontakt Karen Willesen for information om fremvisning, ring på +45 40187224.

Jeg er oprindelig uddannet designer fra TEKO i Herning og på Århus Kunst Akademi, siden 2007 har kunst til dels været min fuldtids beskæftigelse.

Nerven i mit arbejde er at skabe moderne abstrakte og ekspressive malerier og derved gøre mine værker dristigt. Mit mål med kunsten er at skabe værker, der er medrivende, sanselige og gør indtryk. Moderne malerier, der huskes - også længe efter oplevelsen i udstillingslokalet.

Jeg arbejder med olie på lærred og i ekspressive farvekombinationer, hvor små elementer, historier og stemninger kommer frem. Når værkerne bliver skabt, sker det spontant, emotionelt, intuitivt, fabulerende - og i et højt energiniveau, hvor mit drive tydelig kommer til udtryk på lærredet.

Naturens skiftende årstider og lysets bevægelse pirrer min trang til at fastholde det ukontrollerbare, inspirerer mig ustandselig. Det gør at jeg konstant er i forandring i søgen af det næste penselstrøg.

Udover naturens evige kilde til min inspiration er jeg meget optaget af tidens trend, nye vibrationer og tendenser der er på vej. Mine 18 år i modebranchen gør at jeg har en særdeles god fornemmelse for netop dette.

GALLERIER OG UDSTILLINGER
Art Herning, Galleri Knud Grothe Charlottenlund,
Galleri Dencker + Schneider ART GALLERY Berlin, Galleri X Rungsted,
Galleri Hofmann Hannover DE, Nordisk Ministerråd København,
Oticon A/S Ballerup, Aarhus Universitets Hospital, Sydbank Aabenrå.

UDSMYKNINGS OPGAVER
Broager Sparekasse Sønderborg, Domhuset Sønderborg, PWC Vejle, Advokaterne.com Aarhus, Bech-Bruun advokaterne København.