Immervad, Hærvejsherberg
Er det ved at være tid til at stoppe for i dag på turen ad Hærvejen?
Du finder Herberget Immervad på hærvejsruten ved siden af Immervad Bro. Herberget har 22 sengepladser med køkken, 2 bad og 2 toiletter. Der kan købes madvarer hos værten herunder færdigretter, is og drikkevarer.
Immervad Bro fra 1786 er den ældste og måske mest kendte af alle hærvejsbroerne. Selve broen er bygget af vandrette stenbjælker, der måler over 4 meter i længden - alle stenplankerne er udkløvet af én stor granitblok.
Har man blot brug for en pause i løbet af dagen, så er man mere end velkommen til at komme ind og benytte herberget. For et lille beløb kan man bruge deres faciliteter, til opladning af mobiler, spise sin medbragte mad og få fyldt drikkedunken med frisk vand.