Hundeloven i Danmark
Store hunde er naturligvis også velkomne! Men der er nogle racer der er omfattet af den danske hundelov.
Hundeloven i Danmark
Siden 1. juli 2010 har 13 hunderacer og visse blandingshunde været omfattet af en forbudsliste, de kan medbringes hvis de opfylder de særlige regler.
Forbudslisten omfatter i øjeblikket følgende 13 hunderacer, samt blandingshunde hvor disse racer indgår:
Pitbull terrier
Tosa inu
Amerikansk staffordshire terrier (amstaff)
Fila brasileiro
Dogo argentino
Amerikansk bulldog
Boerboel
Kangal
Centralasiatisk ovtcharka
Kaukasisk ovtcharka
Sydrussisk ovtcharka
Tornjak
Sarplaninac
Har du ejet din hund siden 17. marts 2010 eller tidligere, må den gerne komme med på ferie i Danmark, dog er der særlige regler, når hunden er ude i offentligheden.
Den skal holdes i en fast snor på max. 2 meters længde og den skal være iført mundkurv. Hunden må løbe frit i hundeskovene, men skal ALTID være iført mundkurv.
NB. Ovennævnte særregler gælder dog ikke for racerne Pitbull terrier og Tosa inu, som under ingen omstændigheder må bringes ind i Danmark.
Kan din hund forveksles med en race på forbudslisten?
Det er ofte politiet der skal bedømme om der er tale om en hund på forbudslisten og har du en hund der ligner en af racerne på listen, er det en god ide at medbringe dokumentation på hvilken race din hund tilhører – dette gælder blandt andet:
Polsk owczarek podhalanski
Cao Fila De Sao Miguel
Dogue de bordeaux
Bullmastiff
Mastiff
Mastino Napoletano
Cane Corsa Italiano
Staffordshire Bullterrier
Dogo Canario
Anatolsk hyrdehund
Ibirisk Dogge
Skambidning
Hvis en hund, uanset race, bidder et menneske eller en anden hund, skal sagen behandles i en retssag, hvor der afgøres om det drejer sig om skambid. Politiet har pligt til at tage hunden i forvaring og til det formål har de aftale med hundeinternater. At skambide betyder at skade eller mishandle voldsomt ved bid.
Fødevarestyrelsen har følgende oplysning om, hvad der definerer et skambid:
- flere dybe, punktformede sår, der når dybt ned i underhuden eller penetrerer ned i muskulatur; det skal tydeligt fremgå, at der er tale om flere bid, og at det er foregået med nogen voldsomhed, eller
- udrivning (dyb flænge) i underhud/muskulatur (altså ikke kun i huden/skindet), eller
- bidlæsioner, der medfører tab af væv (bortset fra ubetydelige skader på hundeører), eller
- bidlæsioner, der medfører døden, herunder situationer, hvor en hund rusker en anden hund til døde, uden at biddet i sig selv har givet anledning til skader af en karakter som beskrevet i de foregående tre punkter.
Bortløbne hunde
Mister du din hund under ferien, så kontakt politiet med en beskrivelse på telefonnr. 114. I forvejen er din hund jo enten øremærket eller bærer en chip, så politiet kan finde frem til dig. Men et hundetegn med et mobilnummer og evt. en ferieadresse gør det endnu nemmere for politiet eller en anden finder at kontakte dig direkte.
Hunde, der ikke kan tilegnes en ejer, vil blive fremlyst i lokale aviser og på politiets hjemmeside under fremlyste dyr, efter 3 dage har politiet ret til at formidle hunden til et nyt hjem eller lade den aflive. Det samme er gældende, hvis ejeren ikke har afhentet hunden indenfor 3 dage efter at den er meddelt som værende fundet.
Kære hundeejer
Passer du ekstra godt på hunden i uvante omgivelser, burde dit ophold ikke medføre nogen problemer og på turistbureauet kan du få brochurer med detaljeret kort over en del af statsskovene. Her skal hunden godt nok være i snor, men de store arealer med mange stier giver rigtig mange muligheder for lange gåture med din hund.