Hotel Harmonien i Haderslev
Kombiner en overnatning med Harmoniens kulturhus, som er en del af Hotellet, og nyd koncerter, forestillinger m.m. hele året rundt.
Overnatning med tilhørende koncertsal i midtbyen
Hotel Harmonien er centralt placeret lige ved gågaden i Haderslev, tæt på indkøbsmuligheder og Gravene hvor der hver tirsdag/fredag er markedsdag. Hotellet er fredet, og mange af Danmarks konger har gennem tiderne gjort deres visit. I dag er Harmonien også et spændende kulturhus som gør det nemt at kombinere overnatning med en kulturel oplevelse. I multisalen er der prioriteret et højt akustisk niveau, og du kan både finde teater, musik, fordrag m.m. i kulturhusets "Det Sker" oversigt på hjemmesiden.
På hotellet kan du både spise i Teater Caféen og i a la carte restauranten. I Teater Caféen er der et rigtig godt udvalg på menukortet af både klassiske café retter, retter fra grillen, dagens ret, fiskeretter samt kaffe/kage. I den hyggelige a la carte restaurant kan du ved det åbne ildsted nyde 2- og 3-retters menuer som du selv sammensætter.
Hotellet har egen P-plads.