© Foto:
Havnbjerg Mølle
Stråtækt vindmølle af hollandsk type - opført 1835 og beliggende på en høj bakketop med Havnbjerg Kirke, opført i 1180, som nabo.
På stedet har der tidligere stået en stubmølle, som stod indtil en stærk storm i 1776 ødelagde vinger og aksel. Den blev i første omgang genopbygget, men blev i 1835 udskiftet med den nuværende mølle.
Møllen er istandsat med midler fra Fabrikant Mads Clausens Fond.
For åbningstider se Havnbjerg Mølle Museum.