Halk Strand
Oplevelser på stranden.
Halk Strand ligger ud til Lillebælt 150 meter sydøst for Halk Camping. Vest for stranden findes et større græsareal, der bl.a. fungerer som parkeringsplads. Her findes Blå Flag og toiletfaciliteter. Stranden ligger for enden af en beplantet skråning, der skaber en hyggelig intim stemning ved stranden. Det bakkede terræn omkring stranden skaber et meget natursmukt område og mulighed for gode oplevelser ved stranden.
Det er oplagt at gå en tur langs stranden og nyde aftensolen en lun sommeraften. Eller I kan tage en dukkert i vandet og blive kølet ned, hvis vejret er varmt.
Stranden udgøres primært af fint sand med små sten og mellemstore sten på stranden. Havbunden ud for stranden består af fint sand med små og mellemstore sten spredt jævnt over bunden. Stranden er 150 meter lang og 15-20 meter bred.