Hærvejen: Jels - Rødekro

1 etape: Jels til Vojens (Vandre-etape 20: 21,5 km)(Cykel-etape 14: 17,6 km)

Turen fra Jels til Vojens går igennem nogle smukke naturområder, som blandt andet Stursbøl Plantage og Oksenvad Hede langs Nørre Å. Der er et udvalg af forskellige aktiviteter for hele familien i Vojens.

Stursbøl Plantage

Stursbøl Plantage ligger på højderyggen, hvor kun få vandløb skal krydses. Stedet har sandsynligvis været benyttet af den rejsende i årtusinder. Forbindelsen til oldtiden ses specielt af de i alt 70 bronzealderhøje, der ligger i tilknytning til hærvejssporene. Syd for plantagen kommer man forbi den gamle hærvejskro i Stursbøl, der i dag har navnet Café Ellegård, som blandt andet huser et herberg.

Herefter følger cykelruten udkanten af Oksenvad Hede, hvor du føres ned til Slevad Bro. Hærvejssporene viser, at tidlige tiders rejsende også har benyttet overgangen ved Slevad og Oksenvad.

Et skilt viser ind til en gravhøj fra jernalderen. Da højen er blevet afdækket, kan man se dens opbygning med en dobbelt stenring.

Vojens

I Vojens er der mulighed for at handle og kaste sig ud i en masse aktive tilbud, blandt andet go-carts på Danmarks største udendørs go-cart bane hos Kart Racing Vojens, eller måske en dukkert i svømmehallen ved Vojens Hallerne. Tørning Mølle, som ligger syd-øst for Vojens, er et smukt naturområde, som helt naturligt ligger op til en pause. Tag på opdagelse i den gamle vandmølle og mærk historiens vingesus når du står på den høj, der i sin tid har huset Sønderjyllands ældste middelalderborg. Lav en afstikker til vandkraftanlægget i Christiansdal eller Danmarks næststørste dyrehave smukt beliggende ved Haderslev Dam.

Skrydstruppigen

Tager du en lille afstikker fra ruten finder du Danmarks næststørste bronzealdertomt, der blev fundet i forbindelse med udgravninger i 1993. Huset kan have været Skrydstruppigens hjem. Lidt længere sydvest for Vojens mod Over Jerstal, finder du den høj, hvori Skrydstruppigen blev fundet i 1935. Graven indeholdt liget af en pige på omkring 19 år, der var gravsat i midten af den ældre bronzealder, ca. 1300 f.kr. Fundet er udstillet på Nationalmuseet i København, men på Haderslev Arkæologisk Museum kan man se kopier af Skrydstruppigens dragt.  

2. etape: Vojens - Rødekro (Vandre-etape 21: 31,1 km) (Cykel-etape 15: 27,1 km)

Etapen fra Vojens til Rødekro byder på flere seværdigheder og kulturskatte. Du kommer blandt andet ned til den første af Hærvejens karakteristiske broer, Immervad bro, som er én af kun en håndfuld bevarede broer på den gamle Oksevej. Du vil også på din vej se Hærulfstenen, og lidt syd for Hovslund Stationsby finder du den gamle mølle fra 1867, Damgård Mølle.

Gravhøje omkring Vedstedsøerne

Nogle få kilometer syd for Skrydstruppigens høj ad landevejen mellem Vojens og Over Jerstal, er der vest for Vejen en mindre gruppe gravhøje, hvortil der er offentlig adgang. Gravene stammer fra den mellemste del af bondestenalderen, ca. 3000 f.kr. Ved Vedstedsøerne finder du også mange velbevarede gravhøje, bl.a. nordøst for Vedsted Kirke.

I Vedsted kan der indkøbes friske forsyninger til turen, eller man kan gå en tur på stien rundt om Vedsted Sø, hvor der i sydøst-enden er friluftsbad og opholdsareal.

Langdysserne ved Holmshus

Lidt syd for Vedsted, kommer du ned til Holmshus. Her ligger et af Jyllands mest imponerende gravanlæg fra stenalderen, langdysserne. Det består blandt andet af to parallelle langdysser, der er over 100 m lange. Der er adgang til en stor jættestue (husk lygte), og over stordyssens kammer ligger en 7 tons tung dæksten. Bygningen af dysserne har repræsenteret en overvældende arbejdsindsats dengang - 3200 f.kr.

Hærvejsruten fører dig forbi de fredede højmosearealer i Abkær Mose og Stengelmose. Ved landevejen mellem moserne er der ca. 1/2 km vest for ruten et fugletårn, hvorfra man kan se ud over Abkær Mose.

Immervad bro

Herefter sætter du kursen ned mod Immervad Å som løber mod vest, hvor den løber ud i Gels Å, der senere bliver til Ribe Å. Her vil du også se den karakteristiske Immervad bro, som siden 1786 har givet den rejsende mulighed for at komme over åen. Den er bygget af en kløvet kampesten - "skovbystenen", tidligere har den formentlig været en træbro, men navnet Immervad antyder, at stedet har været benyttet som vadested før broerne kom til. Vadesteder og broer har altid været samlingssteder for de rejsende, og derfor lå der også her en kro. Immervad Kro var kendt for sine gule ærter og flæsk. I dag er kroen lukket, men der er en rasteplads og et landbrug med et herberg.

Hærulfstenen

Lige før du rammer Hovslund Stationsby står der en bemærkelsesværdig runesten i vejkanten. Indskriften er ikke lang - kun navnet "hærulf" - eller "Hairulf" som runeristeren har skrevet i 900-tallet. Stenen blev flyttet til Berlin som tysk krigsbytte i 1864, og kom først tilbage i 1952, og den står nu på sin oprindelige plads. Samme sted kan man øst for vejen se en bronzealderhøj - Strangleshøj. Syd for højen står en 2 m høj bautasten. Et sagn fortæller, at stenen vender sig, når den lugter brød. Der er adgang til højen og stenen fra rastepladsen ved vejen.

Damgaard Mølle

Når du kommer til Hovlund Stationsby er der mulighed for at handle. Syd for Hovslund Stationsby ligger Damgaard Mølle, ca. 1 km vest for Hærvejsruten. Møllen er fra 1867, og den er smukt restaureret. Den blev blandt andet benyttet til boghvedemølleri, og anlægget der stadig er intakt, er det bedst bevarede i Danmark. Der er adgang til møllen fra hovedvejen under jernbanen eller over Hovslund Stationsby (åben 1. april - 1. november, 10-17).

Vendersvold

Et par kilometer syd for Øster Løgum ligger et befæstningsanlæg fra slutningen af 200-tallet, Vendersvold. Anlægget har været ca. 3 km langt, heraf kan 500 m ses i dag. Det består af en vold og en grav nord for, som i dag er en hulvej. Fra hærvejsruten er der adgang fra rastepladsen på Andholmvej. Ca. 1700 år efter voldens anlæggelse blev der lavet et andet forsvarsanlæg på stedet. Ved den vestlige del af det ligger der et velbevaret kanonbatteri - "andholmbatteriet" - fra Sikringsstilling Nord.

Rødekro

Hærvejen går lige forbi den gamle kro i Rødekro, og videre gennem Rødekros hovedgade. Oftest tager kroen navn efter byen, men i dette tilfælde er det omvendt, da kroen fra 1642 har givet byen navn. I Rødekro er der igen mulighed for at handle. Lige syd for Rødekro ved Rise Kirke står en vejvisersten fra Chr. den 7.s tid i vejkanten: "Weg nach Flensburg und Sleswich". Den romanske kirke med murankre i tårnet har et velbevaret inventar fra middelalderen. 

HUSK at downloade app'en Hærvejen, der giver dig et detaljeret kort over ruten og fortæller dig, hvor der ligger spisesteder, overnatningsmuligheder og oplevelser undervejs.