Haderslev Kunstforening
Kunst i det gamle havnekontor.
OBS: Pga. indvendige oversvømmelser er Kunsthuset pt. lukket.
Ny midlertidig adresse: Apotekergade 13, Haderslev. Se mere her
Haderslev Kunstforening har eksisteret siden 1925, og har haft stor betydning for bybilledet i Haderslev. I mange år har de arbejdet hårdt på at få kunst og skulpturer til Haderslev, og især i Damparken kan deres indflydelse ses; i 1961 blev Johannes Bergs "Danaide" opstillet med hjælp fra Ny Carlsbergfonden, og i 1965 køber Haderslev Kommune Jørgen Gudmundsen- Holmgrens ”To drenge” med støtte fra Statens Kunstfond. Der er siden kommet flere til, bl.a. Helge Holmskovs ”flyvende sejl” der nu er foreningens logo.
Foreningens primære funktion er dog de mange kunstudstillinger, der i dag har til huse i det gamle havne kontor; her kan man opleve skiftende udstillinger med alt fra billeder og malerier til keramik, skulpturer, grafik, stof og garn af mange forskellige kunstnere, både kendte, lokale og internationale. Foreningen arrangerer også spændende foredrag om kunst og de forskellige udstillinger.
Du kan se de aktuelle udstillinger og events på hjemmesiden, Haderslev Kunstforening