Gram Slot Autocamper Plads
Ved Gram Slot i Gram kan I parkere jeres autocamper lige ved siden af alle slottets tilbud.
Pladsen ligger i et naturskønt område ved Gramgård. Her er fri adgang til legeplads, bål/grill, slotsparken mm. Når I parkerer ved Gram Slot Autocamper Plads kan I også købe fiskekort i receptionen, så I kan udnytte områdets fiskemuligheder i Gram Å og selve slotssøen. Slottets store, moderne og økologiske landbrug er åbent for alle interesserede, og hver lørdag klokken 10 er der rundvisning på slottet og området. Fredage klokken 20.30 er det desuden muligt at melde sig til Ghostwalk på Gram Slot, hvor guiden fortæller om spøgelser og mystiske hændelser på slottet.
På denne autocamper plads må I gerne tage jeres hund med, så hele familien kan være samlet. I har adgang til koldt vand samt bad og WC faciliteter, som der er adgang til fra Herregårdspladsen. Spildevand er også en mulighed. Med nem adgang til pladsen, er her også handicapvenligt.
Her er plads til 50 autocampere og der er fri længde. Underlaget er småsten/græs. Henvendelse til receptionen før ankomst.
Pris:
Euro 22 / 165 kr. pr. enhed pr. dag.
Læs mere om Gram Slot Autocamper Plads her
Facaliteter:
Hunde: Tilladt
Legeplads: Ja
Grill/bålplads: Ja (medmindre den er reserveret til anden side) kontakt receptionen herom
Vand: Ja (koldt)
Strøm: Begrænset antal
Spildevand: Tømmeplads til gråvand
WC/bad: Fri adgang til bad og WC faciliteter. Adgang fra Herregårdspladsen.
Handicapvenligt: Nem adgang til pladsen
Indkøb: under 1 km – der er kun få meter til gårdbutikken!
Friluftsbad: 1 km
Golf: 10 km