Graasten Slotshave
Svungne stier, store plæner, skovpartier, søer og blomsterbede, som på enestående vis spiller sammen med den sønderjyske natur - sådan er Graasten Slotshave.
Også blomsterpragten er fantastisk. Dronning Ingrid, som elskede blomster, satte igennem mange år sit store præg på haven, som dermed er blevet et levende eksempel på nutidig kongelig havekunst.
H.M. Dronning Margrethe II har fortsat sine forældres mangeårige tradition, med at benytte Graasten Slot til sommerophold. Dronning Margrethe II har også sat sit præg på havens farveholdninger og plantevalg.
Graasten Slotshave er åbent for publikum året rundt, så du kan også nyde haven i dens efterårsfarver, om vinteren og i det spæde forår - der er dog følgende regler der skal overholdes.
Henvendelser vedr. guidede ture i Graasten Slotshave og Slotskirkes historie skal rettes til Sønderborg Turistbureau.
Når kongefamilien er i residens på Graasten Slot, er slotshaven lukket for publikum, men der vil stadig være åbent i Den Kongelige Køkkenhave.
2024
Slotshaven er åben igen mandag den 19. august fra kl. 11.