© Foto:
Fiskeri i Vedsted Sø
Fang fisk i naturskønne omgivelser.
Afslappende omgivelser - perfekt til fiskeri
Vedsted Sø er en lille sø smukt omgivet af træer og buske med udsigt til kirken og præstegården. Udover et udmærket fiskeri efter gedde og aborre, byder søen også på et glimrende fiskeri efter fredfisk som skalle og især brasen. Som noget ganske specielt er der også krebs i søen.
Enhver form for sejlads på søen er forbudt. Fiskeriet må kun foregå fra bredden og fra badebroen nedenfor parkeringspladsen, en fin sti gør det muligt at fiske hele søen rundt. Fiskeri fra badebroen anbefales.
Særlige påbud:
Agnfisk må ikke udsættes i søen, men skal hjembringes, og fiskeri fra og vadning ud for præstegårdshaven er ikke tilladt. Det er kun tilladt at fiske med maks. 2 stænger pr. person.
Isfiskeri er forbudt.