©  Foto:

Det franske X-mas marked

Nørretorv summer af fransk julestemning i december, når det lille franske julemarked holder åbent fra den 23. november til 23. december 2024.

Midt på Aabenraas gågade finder du de skønneste franske julespecialiteter så som chaccutteri, oste, julekager, crepes og meget mere.

Fra slutningen af november vil midtbyens centrale lille torv, Nørretorv, være indhyllet i fransk stemning og med franske delikatesser og julemusik.

Nyd lune crepes og den hyggelige juleudsmykning i Aabenraas gamle bymidte eller køb en gave med hjem fra det lille marked.

Du kan besøge det lille julemarked alle ugens dage fra kl. 10.00-17.30 med få undtagelser.