Løvfrøen og de andre padder
Løvfrøen og de andre padder er fredet i Danmark. Af de 8 arter, der er under streng beskyttelse, findes de 6 af dem i Sønderborg-området.
Padderne er fredet
Der har levet padder på jorden i millioner af år, og man regner med at der for blot 50 år siden fandtes 5 gange flere padder end i dag.
Padderne yngler i vand
Mange vandhuller er forsvundet på grund af ønsket om mere agerjord eller behovet for boliger. Men i Sønderborg Kommune har et fantastisk samarbejde med private ildsjæle betydet at mange vandhuller er blevet genskabt. Der er dog med jævne mellemrum brug for at vedligeholde vandhullerne, så de ikke gror til.
Oplev paddernes udvikling
Frøer lægger deres æg i klynger, mens tudsernes æg lægges i lange strenge. Det er sjovt at fiske haletudser og utroligt fascinerende at følge deres udvikling. På Als må du indsamle haletudser af alle paddearter på nær Løvfrøen og Klokkefrøen. Det er vigtigt at du sætter haletudser og færdigudviklede frøer ud i det samme vandhul igen.
Mød de 6 padder
I Danmark findes der 14 paddearter, 10 af dem lever i Sønderborg-området og af dem er de 6 af arterne under særlig streng beskyttelse.
Det drejer sig om Løvfrø, Løgfrø, Strandtudse, Spidssnudet frø, Stor vandsalamander og den sidste nye tilflytter; Klokkefrøen.
Strandtudse
Strandtudsen (Epidalea calamita) er i tilbagegang og er ved at være sjælden flere steder i Danmark. Her i Sønderborg-området finder du den da også kun på den nordligste del af øen Als samt på Broagerland. Med det navn skulle man tro at denne tudseart kun levede ved stranden, men du kan også finde den i sandede strandengsområder med lav vegetation.
På den danske rødliste står den opført som EN (endangered), hvilket svarer til truet.
Stor vandsalamander
Stor vandsalamander (Triturus cristatus) kendes på den vortede hud og den orange-gule bug med sorte pletter. I yngletiden udvikler hannen en stor takket rygfinne. Stor vandsalamander afsætter deres æg på undersiden af vandplanter. Når larven har udviklet sig til en voksen vandsalamander opholder den sig på land og vender kun tilbage til vandet når det er yngletid.
Den står på den Danske Rødliste som LC (least concern) og er ikke truet.
Spidssnudet frø
Den spidssnudede frø (Rana arvalis) trives i mange forskellige naturtyper relativt tæt på vandhuller. Den spidssnudede frø kan nemt forveksles med Butsnudet frø, men der er dog nogle sikre kendetegn, såsom den spidssnudede frøs forrodsknude, som sidder ved bagbenets indertå og de voksne frøers lyse, ensfarvede bug, hvor den butsnudede frø har pletter på bugen.
Der sker noget ret specielt med hannen i yngletiden, hvor den nogle få dage skifter farve og bliver blå.
Den er rødlistet som NT (near threatend) altså næsten truet.
Løgfrø
Løgfrøen (Pelobates fuscus) udskiller et sekret der lugter af hvidløg, når den bliver bange og den kan endda udstøde høje panikskrig. Når løgfrøen ikke yngler opholder den sig gerne i områder med løs og sandet overjord. Sønderborg-området består mest af god og frugtbar lerjord, men du kan være heldig og finde løgfrøen oppe på den nordligste del af Als og ovre på fastlandet, nær Tørsbøl.
Løgfrøen står på den Danske rødliste som VU (vulnarable), hvilket er lige med sårbar og den menes at være i kraftig tilbagegang.
Løvfrø
Løvfrøen (Hyla arborea), på alsisk e' grönpa, findes mange steder på øen Als og den er ofte svær at få øje på, til gengæld har den en meget høj og karakteristisk kvækken - der lyder lidt som en hæs and. Øen Als har en meget central rolle i løvfrøens fremtid. Det er nemlig lige her, at du finder en af Danmarks største koncentrationer af den lille grønne frø. Den kendes let på den klare grønne farve og du skal huske at kigge opad når du leder efter den, for den sidder gerne oppe i løvet.
Løvfrøen er rødlistet som NT (near threatend), hvilket står for næsten truet.
Klokkefrø
Klokkefrøen (Bombina bombina) har været uddød på Als i 80 år, men 900 små frøer er blevet udsat i særligt udvalgte vandhuller af Sønderborg Kommune i 2023 og i sommeren 2024 har Naturstyrelsen udsat yderligere 1800.
Denne lille frø på 5,5 cm har en vortet overside og ligner mest af alt en tudse, hver frø har en blå-sort bug med et unikt mønster af orange, røde og gule pletter. Hannen har en ret stor kvækpose og lyder lidt som når man puster i en flaske.
Skyl fingrene grundigt hvis du har rørt ved den!
Klokkefrøen har et giftforsvar. Rører man ved den, udskiller den giftig slim gennem huden og gnider man sig derefter i øjnene, kan man få kraftig svie.
Den er rødlistet som NT (near threatend) altså næsten truet.
Vidste du...
At klokkefrøens kvækken kan høres i en radius af 3 km
At frøer lægger deres æg i store klynger, mens tudser lægger deres æg i elegante strenge
At klokkefrøer kan blive op til 13 år
Padderne er sårbare
Padder har brug for vandhuller med rent vand uden fisk! Udsætning af fisk i vandhuller er en trussel mod padderne, da de spiser deres æg og larver. En anden trussel er fodring af ænder, som forurener vandet voldsomt. Hunnerne hos klokkefrøen vælger vandhuller fra med fisk og for mange ænder, når de lægger deres æg.
Læs mere om disse spændende dyr i Miljøstyrelsens artsleksikon om padder og hjælp med til at kortlægge vores bestande i Danmark i Padde og Krybdyr Atlas.