Svend Bartholin Paludan-Müller

Da Gestapo banker på døren ved privatboligen hos chefen for grænsegendarmeriet går aktionen ikke som forventet.

Danskernes modstand mod den tyske besættelses magt er tiltagende. Ugen op til har der været en del henrettelser af mænd fra modstandsbevægelsen og dagen forinden har den tyske gesandt og rigsbefuldmægtigede Dr. Best holdt en tale, hvor han truer med at lade 100 sabotører og voldsmænd henrette, hvis ikke sabotagen ophører.

Det er tidlig morgen kl. 5.30 og som led i den såkaldte politimesteraktion skal obersten anholdes og hentes ind til afhøring for mistanke om spionage og deltagelse i illegal, militær organisation. Men Svend Bartholin Paludan-Müller har ikke tænkt sig at følge med frivilligt og han er bevæbnet.

Paludan-Müller er ikke tyskerfjendtlig, for selv om den nærmest kampløse overgivelse den 9. april 1940 er en torn i øjet, så har han dog formået at opretholde et samarbejde med den tyske grænsekontrol under gensidig respekt. Det er derimod hans åbenlyse personlige mening, at man ikke skal invadere fremmed territorie og hans militære baggrund, der ligger til grund for det videre hændelsesforløb.

Han har været klar over, at det kun var et spørgsmål om tid, før tyskerne ville dukke op ved hans dør. Hans mænd, i grænsegendarmeriet, er tidligere under en parade blevet instrueret om ikke, under nogen omstændigheder, at involvere sig. Denne morgen er han fuldt påklædt og har en 89 karabiner, sin tjenestepistol og omkring 100 projektiler i sit hjem.

Da Paludan-Müller hører at det er det tyske sikkerhedspoliti der vil tale med ham, svarer han tilbage, at de kan træffe ham på kontoret kl. 10.

Det svar passer dem naturligvis ikke og døren bliver sprængt op - den første mand der trænger ind falder om, ramt af et pistolskud og død på stedet. De andre tyskere trækker sig tilbage og Paludan-Müller barrikaderer døren og får bragt sin hustru, 17-årige datter og den unge husassistent i sikkerhed i boligen. I mellemtiden har to af tyskerne indfundet sig på den lokale politistation, hvor de ringer til kommandanturen i Aabenraa efter forstærkning - man skal komme med bomber, granater og alt disponibelt mandskab!

Der følger en heftig ildkamp ved boligen og på et tidspunkt lykkes den lokale pastor Hvidt at få indstillet skydningen, så han kan få kvinderne ud af huset. Kort tid efter ankommer forstærkningen fra Aabenraa og med et overtal på omkring 40 mand mod 1 fortsætter kampen. Ved 8.30-tiden høres det sidste skud inde fra huset, der på det tidspunkt står i lys lue som følge af tyskerens brandbomber.

Da rygtet om Paludan-Müllers død spreder sig i byen medfører det en spontan reaktion, som kommer bag på tyskerne og i den grad påvirker begravelsen - flag glider på halv stang og butikker samt virksomheder lukker. 

Den gestus er tæt på at udløse en katastrofe, for en genåbning under tvang bliver med nød og næppe afværget. Det bliver også meget vanskeligt at få liget af Paludan-Müller udleveret.

Efter flere forhandlinger lykkes det, men tyskerne ønsker ikke et dansk oprør, så det er med krav om, at begravelsen hverken må finde sted i Gråsten eller den jyske by Mou, hvor han er født. Den 1. juni 1944 bliver Svend Bartholin Paludan-Müller begravet på Sjælland ved Snesere Kirke og til trods for at begravelsen ikke må annonceres, anslås det at der deltog omkring 2.500 mennesker.

På årsdagen for dødsfaldet smykkes trappen op til brandtomten med et mindekors af rødbøg og hvide bånd samt en del kranse. Den 26. maj 1946 afsløres mindemuren i Gråsten med deltagelse af det daværende kronprinsepar, Frederik og Ingrid. Hvert år bliver der, den 4. maj, lagt kranse for Oberst Svend Bartholin Paludan-Müller.

NB. Dette er kun et kort uddrag, så ønsker du at erfare mere, kan vi anbefale at du læser Sven og Erhardt Larsen Sabroe's bog; Ene mand mod Gestapo.