Dybbøl Mølle - dansk national symbol

Danmarks Nationalsymbol

Foto: Kim Toft Jørgensen/Sønderborg Kommune

Dybbøl Mølle får stor betydning for befolkningen i Sønderborg by under Krigen 1864 og er i dag nationalsymbol for dansk tapperhed.

Dybbøl Mølle

Synet af møllen, oppe på slagmarken, styrker befolkningen og den dag i dag står Nationalsymbolet for dansk tapperhed stadig på Dybbøl Banke.

Blodige landsmænd og bombardementer hører til dagligdagen i Sønderborg. Mange af de drabelige slag i Krigen 1864 foregår lige uden for byens dørtærskel, for slagmarken ligger oppe på Dybbøl Banke og midt i det hele står Dybbøl Mølle. Fra øen Als kan borgerne i Sønderborg by se Dybbøl Mølle og det giver dem viljestyrke til at udholde krigens rædsler.

Oppe på Dybbøl Banke ligger de danske skanser mellem selve slagmarken og sundet, hvilket skærmer byen - men Preusserne har kanoner med riffelgang! 

Når du står oppe ved Dybbøl Mølle i dag og kigger ud over grønt græs og frodige kornmarker, er det kun resterne af skanserne der afslører den blodige fortid. Heldigt for os, blev der i 1800-tallet opdaget en teknik der gjorde det muligt at fastholde tiden - fotografiet!

Skanse 6 den 19. april 1864

Fotografi af Skanse 6 efter stormen på Dybbøl Banke, den 18. april 1864.Foto:Friedrich Brandt

På Broagerland ligger Gammelmark Klinter og her har Preusserne opstillet kanoner som kan skyde over bugten Vemmingbund og ramme de danske skanser. Preussernes kanoner er det nyeste på markedet og de riflede kanonløb gør, at de har en længere rækkevidde og det får borgerne i Sønderborg for alvor at mærke den 2. og 3. april 1864. 

Hør guiden fortælle mere under "En by i ruiner" - en 1864 byvandring, som afholdes i sommerperioden.

Det bliver ikke ved med at gå godt. Borgerne i Sønderborg er stadig viljestærke, så længe Dybbøl Mølle står gør de det også! I sine erindringer, "Minder fra Sønderborg og Als", sætter Bertha Hahn ord på denne følelse.

Grundmuret og trodsig knejste den på bakkekammen, som vilde den hævde, at for anden gang lod den sig ikke lægge i grus, et symbol for os alle på sejr og tryghed, nu og for bestandig. Bertha Hahn - 15 år i 1864

1864: Perlegade i Sønderborg med rådhuset i baggrunden
© Landesbibliothek KielFoto: Friedrich Brandt
Perlegade i Sønderborg efter den 2.-3. april 1864.
1864: Dybbøl Mølle skudt i grus 10. april 1864
© Det Kongelige BibliotekFoto: Friedrich Brandt
Dybbøl Mølle med preussisk vagtpost.

Søndag den 10. april 1864 slår der en granat ned i møllen og hele møllehatten styrter ned. Blot 8 dage senere sætter den preussiske hær ind med et stormangreb og Dybbøl Banke er tabt. Kun det smalle sund og pontonbroen redder Sønderborg fra at blive indtaget af fjenden - i første omgang.

Danmark taber i sidste ende krigen og landets grænser rykkes op nordpå til Kongeåen, der løber tværs over Jylland mellem Ribe og Kolding. Dybbøl Mølle, der hidtil har været et symbol for dansk udholdenhed, skifter status til Nationalsymbol for dansk Tapperhed.

I dag er Dybbøl Mølle og de gamle møllebygninger indrettet som museum, hvor du blandt andet kan lære mere om selve møllen og dens drift samt Dybbøl, som erindringssted både for de danske og de tyske efterkommere.