Naturlegeplads på Aarø
På den lille hyggelige ø Aarø finder I en stor naturlegeplads
Her finder I blandt andet gynger, klatrestativ, balance-bane til jorden er giftig, klatrevæg til de modige samt boldbane og pentaque bane. Til legepladsen hører også et område med en madhytte, hvor I kan nyde jeres medbragte mad hvis vejret svigter, og udendørs borde, bænke og grillpladser - i skal medbringe eget kul eller engangsgrill.
På pladsen finder I også et stort bålsted, så hyggen kan blive komplet med snobrød eller ristede skumfiduser.
I kan med fordel kombinere besøget på naturlegepladsen med et slag parkgolf hos Årø Parkgolf, som I finder som nærmeste nabo til legepladsen. De voksne kan besøge Årø Vingård, hvor I kan prøve en vinsmagning eller bare nyde et glas af den lokale vin.