Kitesurfer på vandet

Dyk og Surf i Sønderborg

Foto: Jean van der Meulen - Pixabay

Farvandet omkring øen Als og i Sønderborg-området giver rig mulighed for at være aktiv på og i vandet.

Kite- og Windsurfing

Det går nogen gange vildt for sig ved dæmningen Drejet der forbinder øen Als med halvøen Kegnæs.

Sydals er et rent surfer paradis. Ved Mommark Marina, Fynshav og Kegnæs er vandet godt til wind- og kite-surfing.

Specielt ved Kegnæs er det på grund af halvøens særlige beliggenhed sjældent, at vindretningen kommer i vejen for en tur på vandet. Hele året rundt er Lillehav (farvandet mellem Kegnæs og Als) godt besøgt af både begyndere og øvede.

Surfer's Paradise Kegnaes har både udlejning af forskelligt udstyr og tilbud om undervisning.

Er man på Nordals er området syd for stranden ved Købingsmark, nær Nordborg også et godt sted til kitesurfing. Kør igennem Nordborg by, følg skiltet mod Pøl og følg vejen ud til vandet.

Vis venligst hensyn til dyrelivet i og omkring vandet når du surfer – hold afstand og lad ikke kiten flyve hen over dyr og områdets øvrige brugere. Både i fuglenes yngletid og året rundt i de lavvandede fødeområder bør der vises hensyn, blandt andet ved øen Katholm, der er et af de få steder hvor ederfuglen, en af de udsatte arter, holder til.

Langs kysterne i Sønderborg Kommune er gældende, at der indenfor en 300-meters zone ud fra kysten er en hastighedsbegrænsning på 5 knob (9,26 km/t). For et oversigtskort med surf steder, lokale regler og områder der er omfattet af forbud - klik her.  

Surfere ved Kegnæs

Foto:Kim Toft Jørgensen

Dykning omkring øen Als

Tag på dykkerferie i farvandet omkring Als.

Dykker ved Sønderborg
Foto: VisitSønderborg
Havbunden ved Sønderborg set i forbindelse med dykning
Foto: VisitSønderborg

Har I lyst til at dykke, er der også rig mulighed for dette i farvandet omkring Als. Havet gemmer på spændende historier og de lokale dykkere står klar med ekspertise om gode steder på havets bund. 

Broagerlands Dykkercenter arrangerer ture til spændende skibsvrag, sælger og udlejer udstyr og giver kurser. 

Sønderborg Sportsdykkerklub tilbyder tankfyldning, også for ikke-medlemmer. De har også dykkerkurser, hyggeligt fællesskab og arrangerer dykkerture.

PFE Dive Solution
Foto: PFE Dive solution

PFE Dive Solution

Drømmer du om en dykker oplevelse omkring Als så kontakt PFE – Dive Solution.

 

Firmamålsætninger:

  • Det rigtige udstyr første gang.
  • Høj udstyrskvalitet.
  • Hurtigt svar ved kundeforespørgsl...
Læs mere

I farvandet omkring Als er der etableret stenrev, som skaber liv på havbunden der er spændende at opleve gennem dykkermasken. Se revenes placering på kortet her: