Kompleks form nr. 1 - kunsthåndværker i Nørreportkvarteret

Kunst i Nørreport

Foto: Peter Bjerke

Oplev syv unikke kunstværker i Aabenraas Nørreportkvarter. Den offentlige udstilling er permanent og skabt af udvalgte unge, danske samtidskunstnere. Udstillingen er et led i byudviklingen for Aabenraa.

”Nørreport som kunstdestination – værker af unge danske samtidskunstnere” er titlen på Aabenraas nye store kunstprojekt, der blev indviet i 2022. Udstillingen er placeret i syv udvalgte, smalle passager i byens nordlige bymidte, Nørreportkvarteret. Kvarteret strækker sig fra Nørretorv til Nørreport, som med sine smalle passager har bibeholdt middelalderbyens struktur. I Nørreports udvalgte smøger og passager kan besøgende nu opleve en unik, permanent udstilling af kunstværker skabt af de unge samtidskunstnere Oskar Koliander (f. 1986), Rune Bosse (f. 1987) Rhoda Ting (f. 1985), Mikkel Dahlin Bojesen (f. 1988), Helene Nymann (f. 1982), Mathias & Mathias (f. 1986 / 1991), Torben Ribe (f. 1978) og Silas Inoue (f. 1981). Kunstnerne arbejder i forskellige medier og materialer, der giver hver passage sit eget udtryk og særpræg. Etableringen af udstillingen er en del af Aabenraas byudviklingsplan, der har fået titlen ”Fremtidens Aabenraa”.

”Nørreportkvarteret som kunstdestination – Oplev de syv værker” kan købes som hæfte med en beskrivelse af de enkelte værker. Derudover indeholder hæftet et kort over Nørreportkvarteret. Hæftet kan købes hos Aabenraa turistbureau, Storegade 30, 6200 Aabenraa eller online via linket herunder.

"Nørreportkvarteret som kunstdestination" hæfte

Læs hæftet online
Forside af hæftet "Nørreportkvarteret som kunstdestination"
Køb hæftet
Forside af hæftet "Nørreportkvarteret som kunstdestination"

Målet med udviklingen af Nørreportkvarteret er at sætte fokus på elementer som kreativitet, kvalitet og hygge. De syv kunstværker af høj kvalitet bidrager til at gøre området omkring Nørreportkvarteret både indbydende og spændende til glæde og gavn for lokale og besøgende. Udsmykningen er udviklet af Aabenraa Kommune i samarbejde med Creator Projects, bydelsambassadørerne og kommunens Billedkunstråd. Udstillingen er desuden støttet af Statens Kunstfond, Den Jyske Kunstfond, BHJ Fonden og Aabenraa Kommunes Billedkunstråd. Værkerne er alle ejet af Aabenraa Kommune.

Meget mere Aabenraa...

Museum Sønderjylland - Kunstmuseet Brundlund Slot
Museum Sønderjylland - Kunstmuseet Brundlund Slot
Jacob Michelsens Gård
Jacob Michelsens Gård
Barsø - båd på stranden og færgen i baggrunden
Barsø - naturperle på vej til økohimlen
Oversigtsbillede i Frøslevlejren i Sønderjylland
Frøslevlejren og de hvide busser

Følg med:

Destination Sønderjylland

VisitSønderjylland © 2024
Danish